2018-10-28 Standerstrygning

Der var sne i luften, da tidspunktet for standerstrygning kl 10 d. 28. oktober nærmede sig. Alligevel var 22 medlemmer mødt frem for at være med til at afslutte Jubilæumssæsonen. Formanden resumerede sæsonen med, 6 nye kajakker er taget i brug, 24 medlemmer bestod havkajakroer 1 kurset, vi har fået 30 nye medlemmer, det omfattende turprogram er gennemført, Niels har igen roet flest km og flere af de ny medlemmer har roet rigtig mange km. Jesper, der afsluttede kajakroer kurset d. 3. juni, og har nået 487 km, trak standeren ned, – klubsangen blev afsunget og der blev skålet og ønsket på gensyn til rosæsonen 2019.
Herefter trak 5 roere i rotøjet, idet Susanne, Karin, Dorrit, Jesper og Henrik ville slutte dagen med en tur på vandet. Målet var egentlig Svaleklint, men et væltet træ, lige vest for Nedre Værebro havde samlet en tyk bræmme af grene, siv og andet plantemateriale, så det var umuligt at passere. I stedet roede vi mod Stenløse Bro. Her stoppede Susanne, Karin og Henrik, mens Dorrit og Jesper roede længere op mod Stenløse Å. Det småregnede, så vi krøb i ly ved vandværket, hvor frokost og kaffe blev indtaget. Vel tilbage på klubgrunden blev kajakkerne vasket og klargjort til vinteropbevaringen
/Henrik

Reklamer