2018-09-16 Eskildsø – familietur

Klokken 9 mødtes 12 friske sejlere på grunden. Vejret var fint, ingen regn. Til kajakker: John, Torben, Annette, Kim, Addi, Erik, Jesper samt Jespers gæst. Til kano: Endnu 2 af Jespers gæster samt Gunni og undertegnede (Jørn). Pakning gik i gang, Gunni havde udarbejdet retningslinjer som blev fulgt, det gled rigtigt godt. Kim ville gerne sejle hele turen fra grunden, så han blev sendt af sted med det samme så han kunne møde os ved Eskildsø.
Traileren blev pakket og så gik det mod Jyllinge havn, det tog kun nogle minutter. Udpakningen gik hurtigt, men så gik der ”megen” tid med at justere kajakkerne, sådan er det, vi udvælger jo ikke medlemmer efter størrelse til vore kajakker. Søsætning foregik nemt fra kajakklubbens pontonbro.

Under overfarten fulgte Gunni de øvrige sejlere og dirigerede os sikkert udenom grundt vand og løse sten. Da den anden kano var et stykke bag os, valgte jeg at sætte vor bagage af på øen og sejle til færgelejet på fastlandet for at få både Ingelise og Jørgen med på kun en overfart. Det gik rimeligt godt, MEN, det kan ikke anbefales, fjorden er meget mere urolig end åen.

De øvrige havde imens fundet det ”bedste” landgangssted og alle hjalp med til at skabe en god og tør landgang. På vej op mod en af øen´s højere punkter mødte vi en beboer som var på vej til fastlandet. På toppen udpegede Gunni de bedste pejlemærker for de nye roere hvis de nu ville hele vejen rundt.

Derfra gik turen sydpå ad de afmærkede trampestier, der har tidligere været både kvæg og korn på øen, nu er der kun kvæg og stierne er lagt om. Pludselig endte stien og de dejligste borde-bænkesæt åbenbaredes for os. Der var både sol og læ, så her indtog vi frokosten.

Dernæst gik det igen nordpå mod klosterruinen. En underlig levning, som tydeligt viste tårn, skib og kor, men med underlige niveauforskelle. Nu havde vi jo sådan set set hele øén, så vi begav os tilbage til skibene.

Jeg skulle nu have Torben som forgast, Gunni ville prøve kajakken på tilbageturen. Torben var vældig hjælpsom og fik skubbet kajakkerne ud så folk ikke fik våde fødder, han havde forhåbentlig gummistøvler på. Men her stoppede hjælpsomheden ikke, en lystfisker på havnen spurgte om vi ville redde et flåd der sad på en pæl ude i vandet, det var nr. 2 han havde mistet. Først skulle Inge Lise og Jørgen, nu i hver sin kano, lige sættes i land. Det var en meget taknemmelig lystfisker vi forlod for endelig at stævne mod Jyllinge.

De øvrige havde samlet sig og lå og ventede på os efternølere, og vi sejlede i samlet flok retur. Vinden drillede kanoerne mere på hjemturen end på udturen. Da vi havde fået fast grund under fødderne opdagede jeg at Addi´s skib var vådt indeni, og at Addi faktisk var helt våd udenpå. Hun var blevet påsejlet mens de ventede på os. På trods af dette havde vi alligevel haft en dejlig dag. Nedpakning og kørsel var bare ren rutine.

/ Jørn

Reklamer