2018-07-08 Esrum Sø

Esrum Sø 8. juli 2018

Turen var arrangeret af Henrik Ø. På turen deltog Karin, Jesper, Henrik Ø., Dorrit, Kim og Annette.
Vi mødtes på klubgrunden kl.8.00 og vi fik lagt kajakkerne på traileren. Karin kørte selv med hendes. Vi kørte samlet til Nødebo, hvor kajakturen skulle starte. Det var et dejligt vejr. Alle fik taget deres kajakker ned fra traileren og gjort dem klar til turen.
Henrik som altid er god og hjælpsom overfor andre, kom tilbage efter han havde parkeret bil og trailer med et lille smil på læberne og sagde “er der nogle, som kan hjælpe mig? Min kajak ligger stadig på traileren” 😀
Vi kom alle mand godt afsted i den dejlige sol og næsten ingen vind.
Vi sejlede syd om Esrum Sø. Først sejlede vi ind i et rigtigt hyggeligt og romantisk område, hvor der var helt havblik. Vi sejlede videre derfra og til vores første stop som var Sørup. Der mødte vi to andre klubber, som var på kursus. Vi gik i land og fik lidt at spise og drikke. Ikke for meget, da vi skulle nyde en ”Sørup is”, desværre var ishuset lukket. Vi gik i kajakkerne igen og måtte nøjes med at tænke på isen.
Vi fortsatte nord på. Forbi Fredensborg slot, som jo ligger flot med udsigt over Esrum Sø. Vi sejlede helt op til nordspidsen af søen omkring sønderborghuse, hvor vi spiste frokost og hyggede os i græsset. På turen tilbage til Nødebo havde vi et lille ophold, hvor der var borde og bænke. Her blev den sidste kaffe nydt, inden vi sejlede tilbage til Nødebo, hvor vi havde en god medstrøm.
En helt fantastisk tur i et skønt vejr og en dejlig natur. Sejleturens distance var 23 km.
Vi fik læsset kajakkerne og kørte tilbage til klubgrunden, hvor vi ordnede kajakkerne.
Tak for et rigtig godt arrangement.

/ Annette 

 

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s