2018-03-25 VK Standerhejsning

Fra John:

Endelig tid til at stille klokken en time frem til sommertid. Det er den tid på året hvor kanoklubben starter en ny sæson. Der kunne tælles 15 medlemmer på klubgrunden.

Denne gang også med en ny formand til at lede traditionerne. Henrik bød velkommen til klubbens 40 års jubilæumssæson og nævnte noget omkring de mange arrangementer og planlagte ture. Willy sørgede som sædvanlig for noget i de små glas. Karin hejste klubbens stander under stor bevågenhed fra de fremmødte.

Klubsangen blev sunget – ingen naboer kunne føle sig generet over for høje decibel.

Det er altid hyggeligt at mødes første gang efter vinteren, så snakken gik livligt blandt de fremmødte.

Niels, Karin, Dorrit, Henrik havde tid og lyst til en kajaktur, med Svaleklint som mål for frokosten. Willy tog en solotur i kano til en af de små havne og retur.

Tur på fjorden efter den traditionelle frokost på Svaleklint / Karin

Efter frokosten på Svaleklint roede Niels og jeg videre i det dejlige vejr. Godt nok var det let overskyet og solen havde svært ved at trænge igennem. Men lyset var behageligt og fjorden var fuldstændig blank, bortset fra lette bevægelser i overfladen fra vindpustene. Niels konstaterede, at vandet var på vej ud af fjorden, mens vindpustene kom fra nord.

Målet var Kølholm, det er fristende at gå i land sådan lige inden fuglefredningsperioden. Vi krydsede sejlrenden ved masterne – ingen andre fartøjer i sigte! Nordover var fjorden så fuld af svømmefugle som jeg ikke kan huske jeg har set før. Der var lyd og bevægelse overalt! Og da vi nærmede os Kølholm så vi en kæmpe flok ænder af alle slags. De lå og flød i en lang og bred stribe på tværs af vor sejlretning. De var faktisk ikke til at komme udenom, så vi roede stille og roligt fremad for at forstyrre mindst muligt. Efterhånden som vi nærmede os begyndte mange ænder at dels løbe på vandet, dels flyve op, men mange blev også bare liggende og drive. Lyden af de mange andefødder mod vandet og vingeslag i luften var fantastisk, nærmest ubeskrivelig.

Ænderne gad lige lave en bred åbning som vi roede igennem, og så fik vi blikket fæstet på Kølholm, der var fuld af fugle på land, på landtangen og i luften. Jo nærmere vi kom, desto flere i luften. De sidste til at lette fra landtangen var skarvene! Det er jo nærmest helligbrøde at gå i land, men fredningstiden var en hel uge fremme, så vi gjorde landgang.

Vi var der også for to år siden, da lå der reder med æg nærmest over det hele. Denne gang så vi kun to svanereder, hver med eet æg, og det var på toppen af højen. Det ene æg lå delvist dækket af tørre strå, det andet lå blottet. Vinteren havde jo været meget mild, men netop marts måned var kold og med mange snefald, hvilket måske kan forklare de manglende reder. Snefaldene blev vi mindet om da vi roede sydover igen: på nordsiden af Perberholm og Hyldeholm lå der bræmmer af sne og is.

Fra Kølholm kunne vi gøre status over den kommende Kronprinsesse Marys bro: anlægsarbejdet skrider frem! Det bliver interessant at følge byggeriet sammen med rokammerater sommeren igennem.

Turen hjem på åen føltes lidt lang, men det var jo for mig årets første tur – og det var en rigtig dejlig oplevelse.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s