2017-04-02 En cykeltur ud i foråret fra Jyllinge til Frederikssund og tilbage

Inger-Lise, Freddy, Margit, Vera, John, Inge Lise, Jørgen, Dorrit, Henrik, Jørn og Willy –imponerende, hele 11 medlemmer af klubben – mødte op søndag formiddag den 2. april for at gennemføre årets cykeltur, som Jørn havde planlagt skulle gå fra Broengen til Frederikssund ad Fjordstien og tilbage ad Jernbanestien.

Det regnede lidt omkring mødetidspunktet, så vi trak i regntøj og trak det af igen efter få minutter, da regnen hørte op. Og så gik det derud ad. Snart krydsede vi vores Rio Grande del Norte, som skiller det almindelige Sjælland fra Kongernes Nordsjælland (fint skal det være!). Med tungen ud ad halsen kom vi op på bakken oven for Værebro Å og kunne se ud over Svaleklint, Hornsherred og begyndelsen på Verdenshavet. – Man kan faktisk sejle helt til Fidjiøerne herfra, hvis man vil. – Efter igen at have fået pusten kørte vi videre, passerede helt upåagtet to-milestenen, som vi for nogle år siden ellers skænkede en del opmærksomhed, se Flaskeposten nr. nr. 3, 2014. Det år skrev jeg forresten også om cykelturen.

Vores færd gik videre gennem søndagsstille Lille Rørbæks og ud på markveje af forskellig kvalitet. Heroppe oven for Lille Rørbæk kunne vi igen nyde udsigten over Roskilde Fjord og Hornsherred. Ved et kort stop på vejen talte Jørn om et kodak-moment. Det var ved at klare op efter den grå og disede morgen. Vores cykelhold slyngede sig i god fart i en lang række ned ad stien mod Skallehavnen. Freddy var den sidste i rækken og var lige ved at overse en kæde, som lumskeligt spærrede for udkørsel fra stien til parkeringspladsen ved Skallehavnen, men et advarselsråb fra Jørgen reddede Freddy fra en brækket hals.

Vi holdt kaffepause her ved Skallehavnen og kunne nyde magtopgøret mellem en legesyg Cocker spaniel, som med stor fryd svømmede rundt i skallehavnens vand, og dens ejer, en pæn ældre mand. Jo mere ejeren råbte og kaldte på sin hund, jo længere ud mod fjorden svømmede hunden. Den ville helt sikkert meget nødigt op igen. Det er ikke sikkert, at manden syntes om at være til grin for de frække cyklister, som højlydt morede sig over forestillingen. – Nå, det var jo heller ikke vores problem.

Fra Skallehavnen gik turen videre gennem Vikingebopladsen og lystbådehavnen. Her gjorde vi en lille omvej for at beundre Freddys motorbåd, som endnu stod opstaldet på bådepladsen. – Mon han gi´r en tur en dag?

Vi spiste frokost ude for enden af Sydkajen ved de små fiskerhuse og nød udsigten til fjord og fiskerhuse.

Vi var nu nået til turens endepunkt og kørte gennem Frederikssund og ud på stien langs jernbanen mod Ølstykke. Vi gjorde holdt og drak eftermiddagskaffe ved østenden af Skenkelsø Sø, inden vi kørte videre mod Ølstykke. For at kaste et blik på Skenkelsø Søs anden ende kørte vi ned for enden af Ørnebjergvej og Engvej. Snart derefter tog Dorrit, Henrik og Willy afsked med de øvrige, som vel fortsatte hjem, hvor de hver for sig kom fra.

Hvor mange kilometer kørte vi mon? – Vel omkring 30 kilometer.

/Willy

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s