Åmose Å, Den 10. maj 2015

Månedens tur var planlagt til Åmose Å, åen ligger vest for Tissø mellem Jyderup og Ruds Vedby.

Vi har tidligere sejlet på Halleby Å fra Tissø mod Øresø. Nu skulle nyt å-vand prøves.

Forventningsfulde mødtes vi syv medlemmer på klubgrunden, søndag morgen kl. 8, hvilket var tidligt for nogle. De syv var: Inge Lise og Jørgen (kano), Michele og Henrik D. (kano), Anna Margrete og Willy (kano) og John (kajak).

Fartøjerne var hurtig læsset på traileren, så vi kunne køre allerede kl. 8:30.

I Jørgen og Inge Lises bil havde vi fået selskab af skovens farligste dyr. Inge Lise indledte jagten på dyret, men det lykkedes vist ikke at indfange skovflåten.

Efter ca. en times kørsel var vi fremme ved isætningsstedet, hvor Åmose Å løber under vejen mellem Skellingsted og Kongsted. Her er der fin p-plads. Men der var meget langt ned til vandet, heldigvis var der en sti på skrå ned ad brinken. Det lykkedes at få alle fartøjer i uden uheld.

Den oprindelige plan var at sætte i hvor åen løber under vej 57 nord for Stenlille, denne plan blev ændret p.g.a. dårlige isætningsmulighed og parkeringsmulighed.

Vi besluttede først at sejle modstrøms et stykke, det blev til ca. 2 km, her holdt vi en kaffepause i moseområdet, vinden var kraftig, så vi søgte læ bag nogle træer og buske. Efter pausen valgte vi at sejle tilbage medstrøms til Bromølle.

Åmose Å er på en stor del omgivet af høje brinker, altså rigtig høje brinker – fra vandspejlet og til toppen af brinkerne er der sjældent under 5 meter. Heldigvis er der også steder med lave brinker, hvilket giver mulighed for landgang. Et sådan sted fandt vi heldigvis omkring frokosttid, også her måtte vi i læ for vinden. Hele vejen mod Bromølle havde vi ”glæde” af modvind, kun lidt læ enkelte steder undervejs.

Heldigvis holdt skyerne på vandet, så vi havde en tørvejrsdag med enkelte solstrejf.

Vanddybden i åen var god, der var heller ikke nogle generende sten, som man ofte ser i åer, det skyldes nok at åen er uddybet af menneskehånd (se Åmose Å herunder)

Fuglelivet var til gengæld noget tamt, kun småfugle kunne vi høre i buskadserne. Og som i andre åer var der fiskehejrer og andefugle. Det lykkedes Michele, Henrik og John at se et rådyr ved vandkanten, vi havde ”skræmt” dyret væk inden de øvrige deltagere kom.

Ved Bromølle Kro (Anno 1198) var det tid til landgang. Det blev dagens helt store udfordring. Meget høje brinker (ca. 10 m.) beplantet med skov, det lykkedes Jørgen, Michele og Henrik at få en kano slæbt op på toppen. Lidt længere fremme ved et stemmeværk lykkedes det Willy og Anna Margrete at få kanoen halet et stykke op. Vi besluttede at tage de resterende fartøjer op her. Her var der knap så højt, men øvelsen med håndtere fartøjerne gennem træerne var ikke mindre. Heldigvis havde vi kanovogne med, for bilen holdt naturligvis på den anden side af vejen, så vi måtte gennem et område tilhørende Bromølle Kro.

Inden vi pakkede bil og trailer tog vi os tid til en kop kaffe. Henrik tog med til start, her holdt hans bil, Henrik kørte så tilbage og hentede i sidste. Vi var tilbage på klubgrunden igen ved 17-tiden.

Så var der kun at lægge fartøjerne og materiel på plads, efter en dejlig dag.

Sejldistance 13 km.

John

 

Åmose Å

Der er gennem årene gennemført flere vandsænkninger i Åmosen:

 

I 1931-33 foretog man en større regulering og uddybning af Åmose Å, især for at undgå oversvømmelser af mosens landbrugsarealer, men også for at lette udnyttelsen af tørven. Projektet blev gennemført uden offentlig støtte. Udvidelse af dimensionerne på den regulerede å blev derfor ret beskedne for at begrænse omkostningerne.

Ønskerne om bedre afvanding af Åmosen blev igen aktualiseret af besættelsens og efterkrigsårenes intensive tørvegravning, som havde sænket mosens overflade op til 2 meter, hvilket gav generende oversvømmelser i våde år.

I 1951 anmodede et udvalg af lodsejere Hedeselskabet om at fremkomme med et større projekt, som lå færdigt fra selskabet i 1953.

Det indebar, at en 17 km lang strækning af selve Åmose Å skulle udrettes og uddybes. I alt skulle 34 km vandløb i moseområdet reguleres og delvis rørlægges, så vandstanden i mosen kunne sænkes ca. 2 m i forhold til daværende vandstand.

Projektet involverede mere end ca. 300 lodsejere med 2600 ha jord. Arbejdet foregik under forsæde af et udvalg med repræsentanter for lodsejerne, Staten og Hedeselskabet. Omkostningerne blev i 1953 anslået til 4 mio. kr., men budgetet skred, fordi arbejdet også kom til at omfatte anlæggelse af den 900 m lange tunnel ved Bromølle, der kostede ¾ mio. Landvindingsudvalget indstillede projektet til støtte i sommeren 1956, og Landbrugsministeriets tilsagn forelå så i slutningen af dette år.

Da arbejdet sluttede først i 60’erne, havde afvandingen i alt kostet 6,8 mio. svarende til 60-65 mio. i vore dages penge. To tredjedele af lodsejerne gik ind for den, men når loven var vedtaget, måtte alle bidrage. Staten dækkede 55%, og der var også et amtsligt tilskud.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s